Ildsjæl i Røde Kors hædres.

Ildsjæl i Røde Kors hædres.

Røde Kors har som anerkendelse for særlig betydningsfuldt og frivilligt arbejde tildelt Inger Andersen fra Røde Kors Skanderborg afdeling Hendes Majestæt Dronningens Emblem. Emblemet blev overrakt på dronningens fødselsdag den 16. april.

Inger Andersen startede som frivillig i Dansk Røde Kors’ besøgstjeneste og efter nogle få år overtog hun hvervet som leder af denne gren et hverv som hun havde til 1986. I 1986 overtog Inger Andersen kasserer hvervet i afdelingen og 1999 blev hun næstformand i Skanderborg afdeling en post som hun bestred i to måneder da hun her overtog jobbet som formand for afdelingen. I 2007 ved den sidste kommunesammenlægning blev det vedtaget at de fire afdelinger i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg skulle have en kommunekreds og her har Inger Andersen været en drivende kraft gennem årene til dato.

Det betyder selvfølgeligt ikke at Inger har lagt det ”frivillige” arbejde på hylden. Nej, sammen med tillidshvervene har Inger Andersen været en kæmpe støtte i Røde Kors Butikken i Skanderborg, hos besøgstjenesten, hos nørklerne og man kan blive ved der er ikke ret mange steder i Røde Kors hvor man ikke kender Inger Andersen.