Med kursen sat mod Madagaskar

Med kursen sat mod Madagaskar

De 12 frivillige, som skal på studierejse til Madagaskar, var samlet i weekenden til forberedelses-seminar.

De 12, som er udvalgt blandt 60 ansøgere til studierejsen, er -

(forr.række fra venstre:) Henning Skov Hansen/Trundholm,  Pernille Lydia Sørensen/Esbjerg, Vivi Kjær/Gilleleje, Bodin Margrete Lundin/ Albertslund, Marie-Louise Overgaard Bjerrum/Vejle

(bag.række fra venstre) Anne-Kristine Moody Jakobsen/Hovedstaden, Kristine Schultz/Horsens, Sebastian Primdahl Olesen/Næstved, Lasse Pedersen Underbjerg/Odense, Torben Jensen Due/Roskilde, Erik Brofelde/Skanderborg, Annegrete Lyngaard/Tønder.

Fredag den 2. december sætter 12 frivillige sig i flyveren med kurs mod øen Madagaskar i det Indiske Ocean. 

Her vil de i ugen der følger på nærmeste hold blandt andet komme til at opleve, hvordan Røde Kors arbejder for at forbedre udsatte børns sundhed og livsvilkår i hovedstaden Antananarivos slumområder.

Madagaskar er et af de 15 lande, afdelingerne kan støtte gennem venskabsmidlerne, og behovet for hjælp er enormt.

I lørdags var de 12 kommende rejsefæller samlet til forberedelses-seminar på Landskontoret, og forventningerne og spørgelysten var stor.

Før, under og efter rejsen er det tanken, at de 12 skal fortælle og formidle deres oplevelser fra Madagaskar via Facebook, i artikler i lokalpressen og ved foredrag internt i Røde Kors og eksternt i deres lokalområder, lige som der kommer historier på Mit Røde Kors.

Hvis din afdeling kunne være interesseret i at arrangere et foredrag/arrangement med udviklingsprojektet på Madagaskar i fokus, er I velkomne til at sende en mail til AIA@rodekors.dk - så hjælper vi med den videre kontakt til rejsegruppen