Røde Kors Indsamling – Skanderborg
Borgerne i Skanderborg området støttede Røde Kr. med kr. 131.940.
Røde Kors-indsamlingen i Skanderborg den 1. oktober 2017 resulterede i et flot resultat.
Vi forsøger hvert år at komme til alle husstande både i by og på land og med indsamlere på 91 ud af 113 ruter lykkedes det i år næsten men ikke helt at dække de i alt 113 ruter i Skanderborg området. Resultatet af deres anstrengelser blev 131.940 kr. Resultatet betyder at Røde Kors kan rykke ud når katastrofen rammer. Atter engang vil vi takke de mange, der har brugt 2-3 timer i dag. Vi håber på at vi ses igen 7. oktober 2018.
Meld dig allerede nu som indsamler den 7. oktober 2018
På bestyrelsens vegne
Hanne Meldgaard
Formand