Skanderborg kommunekreds
Skanderborg
Galten
Ry
Bestyrelsen
Aktivitetskalender
Røde Kors Butikken
Besøgstjenesten
25 års jubilæum
Udflugter 2011
Udflugt 2012
Ledsagetjenesten
Nyheder
Hørning
Job i Røde Kors
Dansk Røde Kors - indsamlinger
Røde Kors Indsamlingen
Pressemeddelelser
Hvad er katastrofefonden?
Ester Dagø holder 25 års jubilæum.


Den 2. november afholdtes et festligt jubilæum for at markere Ester Dagøs 25 år som besøgsven.  Det foregik på Søkilde i Ry. Hun fik overrakt 25 års emblem og en skål som tak for indsatsen. Under receptionen underholdt Birthe Andersen og var med til at istemme mange fællessange.
 
Ester fortæller, at hun og hendes mand flyttede til Ry fra Århus med henblik på at nyde deres otium her. Ester mister, efter kort tid, sin mand og da hun også selv har sagt farvel til arbejdslivet, står hun med lidt tomme hænder. Derfor melder Ester sig som besøgsven og har vist sig virkelig »langtidsholdbar«. Ester har haft 3 besøgsmodtagere, henholdsvis 11 år, 6 år og den sidste foreløbig 8 år. Alle besøgsforholdene har ifølge Ester udviklet sig til reelle venskaber. Ester har også altid været en aktiv og trofast deltager i arrangementer både for besøgsvennerne og besøgsmodtagerne, selv når hendes besøgsmodtagere ikke længere har kunnet deltage, har Ester trofast deltaget i diverse arrangementer.












 

Trofaste besøgsvenner fejret i Ry.

Det er ikke første gang at besøgstjenesten under Dansk Røde Kors, Ry afdeling kunne hædre to besøgsvenner for mere end 25 års tro tjeneste. Holger Vad og Nina Bruus Kristensen blev hyldet og fik under en sammenkomst på Søkilde udleveret 25 års nålen af Janne Gry, National afdeling, under overværelse af venner, familie og øvrige besøgsvenner.

At de frivillige besøgsvenners arbejde er vigtigt lod leder af besøgstjenesten Minna Andersen ingen tvivl om. »Der er mange ensomme mennesker med et spinkelt netværk og begrænset familie og det kan man blive syg af. Besøgsvennen er et supplement til den professionelle hjælp. Besøgsvennen kan tilbyde noget af det der sjældent er tid til hos den professionelle hjælp, såsom gåture, snak og samvær.« siger Mina Andersen som for få år siden afløste Nina Buus Andersen som leder. Nina er stadig besøgsven og der er faktisk ikke nogen der rigtigt ved hvor længe hun har været aktiv. Besøgstjenesten startedes af nogle aktive kvinder i 1978, men under en oprydning for mange år siden gik dele af det første medlemsarkiv tabt. I dag har Besøgstjenesten i Ry 38 aktive besøgsvenner og Mina Andersen glæder sig over at der stadig er så mange der har lyst til at være besøgsven. »Besøgsvenner oplever glæden ved at være noget for et andet menneske – og tro mig, den glæde er stor,« siger Mina Andersen.