Røde Kors Galten – Julehjælp til børnefamilier
Julen er for de fleste forbundet med hygge, med familien og den gode julestemning, men for udsatte familier er den ofte forbundet med store bekymringer.
En glædelig og hjertevarm højtid giver samtidig mange ondt i maven. Det viser en undersøgelse foretaget af Røde Kors op til julen 2024.
Derfor uddeler Røde Kors Galten julehjælp.
Mange børn er klar over deres families udfordringer, og de vokser op i sårbare kontekster, hvor der ikke er råd til julen - hverken mad, træ eller gaver. Særligt de seneste års forhøjede priser.
Røde Kors har blandt andet spurgt økonomisk trængte familier, hvordan de ser på højtiden. Og det gør de med stor bekymring, fordi de ikke kan give deres børn det, der gør højtiden noget særligt.
Røde Kors samler derfor igen i år penge ind til udsatte familier, så vi sammen kan være med til at give børnefamilier i sårbare situationer en jul på lige fod med andre børnefamilier.
Julehjælpen er med til, at Røde Kors Galten kan give et økonomisk tilskud til julegaver og julemad i Galten og omegn.
SÅDAN SØGES DER JULEHJÆLP
Julehjælpen kan søges online fra 3. november på www.rodekors.dk/julehjaelp eller skema kan afhentes i Røde Kors Butikken i Søndergade 7.
Julehjælp (reminder) kommer også op som opslag på Facebook ”Røde Kors Galten - 8464”. Alle oplysninger i ansøgningsskema opbevares fortroligt, og slettes efter udlevering af julehjælp. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Aktivitetsleder Birte Matras på e-mail.
DIN STØTTE KAN GLÆDE MANGE UDSATTE BØRNEFAMILIER
Ønsker du at hjælpe Røde Kors med at give julehjælp til udsatte børnefamilier, kan du støtte indsamlingen på www.rodekors.dk/julehjaelp.
En støtte, der er med til at sikre, at endnu flere familier kan få en god jul og være en del af fællesskabet. - Også i Galten og omegn.
FØLG OS på Facebook https://www.facebook.com/RKGalten